Vinterventetid
Der sker ikke meget i haven for tiden… Jeg venter… Og venter… Inden længe skal alle frøene i jorden og så går det stærkt! Forøvrigt har jeg fået frø hjem fra USA - Klokkefrøstjerne - en staude, der ligner violfrøstjerne bare højere og flottere:)
Jeg skal også snart have bestilt planter hjem til mit skovbed, så det kan gro til helt fra det tidlige forår - det bliver SÅ fint med bregner, lodden løvefod, prydløg, “Yellow Queen” akelejer, biskophat, juleroser og mine 2 træer (æble og pære), som jeg plantede først i november. Jeg håber, at det nye skovbed med stien ind til den store græsplæne bliver rigtig “Cottage Garden” stil.